Søren Dahl
1958: Bliver født i Thisted (hjemmefødsel)
1962: Får som 4-årig en plastik-guitar - det går ikke.
1965: Begynder at gå til klaver hos fru Larsen, 78 år og næsten døv - det går fint.
1966: Hører børnekoret Wienersingerknaben i Thisted og indser, at musikken er hans kald. Begynder at
spille cornet i Thisted FDF-orkester.
1972: Konfirmeres og begynder at spille jazz med en socialdemokratisk skoleinspektør, og begynder samtidig at
interessere sig voldsomt for piger - jo, jo.
1974: Spiller trompet i Snedsted Hallen med gruppen "Sound 73". I pausen mellem to sæt vælter
en højttaler ned over trompeten. Moderens kommentar: "Det kommer der af at spille syndig musik".
Har ikke spillet dansemusik siden.
1984: Uddannet som musikpædagog på musikkonservatoriet i København - indser at undervisning er
en forfærdende tanke, og begynder at spille en del teatermusik og at komponere.
1992: Medvirker som pianisten Dahlmose i "Bizz" med Finn Nørbygaard og Jette Torp.
1993-94: Spiller med Jacob Haugaard og udgiver CD'en "Haugaard & Co."
1995: Medvirker i DR TVs julekaldender som Klavs Klaver.
1995: Ansættes af DE NATTERGALE som musiker og udbryder "Hvor er det spændende", og det
står klart at Søren Dahl kan tale.
Søren Dahl er orkestrets sikkerhedsrepræsentant.
|