Jeg ved en lærkerede
jeg siger ikke mer'.
Den findes på en hede
et sted som ingen ser.
I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger
og reden er så lun.
Og de to gamle lærker
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok de mærker
jeg gør dem ingenting.
Jeg ligger bag en slå'en
der er jeg ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.
For ræven han vil bide
og drengen samler bær.
Men ingen skal få vide
hvor lærkereden er.
|