Jeg husker det som var det i går

Jeg husker det som var det i går,
du sad der med dit krøllede hår.
I biografens dunkle lys
fik jeg et flygtigt kys.

Du gik din vej og jeg stod på klem
jeg ville godt ha' været med dig hjem.
Ensom i gadelygtens skær,
ønskede bare du var her.

Månen stod og var fuld,
stod og lyste som ost.
Men du var der ikke, nej, du gik din vej.
du var der ikke, nej, nej, nej, nej, nej.

Jeg husker det som var det i går,
skønt der er gået næsten et år.
Jeg tænker tit hvorfor mon dog
du aldrig gav mig lov.

Jeg husker det som var det i går,
duften af dit krøllede hår.
Læberne formet som en mund
rød, fyldig og rund.

Din hånd var blød, du lagde den i min
i filmen spilled' de violin.
Dine øjne var så blå,
jeg husker ikke, hvad vi så.

Månen stod og var fuld,
stod og lyste som ost (nej, som guld).
Men du var der ikke, nej, du gik din vej.
du var der ikke, nej, nej, nej, nej, nej.

Jeg husker det som var det i går,
skønt der er gået næsten et år.
Jeg tænker tit hvorfor mon dog
du aldrig gav mig lov.

Månen stod og var fuld,
stod og lyste som guld.
Men du var der ikke, nej, du gik din vej.
du var der ikke, nej, nej, nej, nej, nej.

Jeg husker det som var det i går,
skønt der er gået næsten et år.
Jeg tænker tit hvorfor mon dog
du aldrig gav mig lov.