Det gik hiel gal
den anden awten i æ borgerforening nede o æ hotel.
De gav kaffe og kage, men æ øl betalt' de sjel.
Æ bager som er formand indtil videre
holdt en tale ud og sige så møj.
- Han ka' heller æt lave brød.
A'ter æ årsberetning blev der valgt en
dirigent,
det blev æ landbetjent.
Æ formand gjorde endnu en gang opmærksom o'
at dem o' venstre side af æ' vej
ku' vande æ' hawe o' de' ulige dawe.
Æ slagter var no'ed så sur
over at de ha'd rejst den her,
over at de ha'd rejst den her skulptur.
Og hvorfor sku'n være lige der
hvor æ pølsevogn den plejed' og være.
Æ skulptur var en foræring
fra den tidligere bøjlefabrikant,
som for nogen år siden forsvandt
ned til Spanien med alle si' penge.
Han er næsten aldrig hjemme.
Kun til jul. Han le'r der i en sturl og slikker surl.
- Fint ska'et være.
Æ slagter rejste sig op
om der var no'en, og spurgt'
om der var no'en, og spurgt'
om der var no'en der ku' fortæl'
hva den her pikkejavert sku' forestil'.
Æ' landbetjent sa' han sku' sæt' sig ned og holde si' mund
ellers ville han hent' si' hund.
Og er der no'ed æ slagter har respekt for, så er't dyr,
men han ville skide o' æ ordstyrer.
Æ slagter svang en kødøkse frem fra
si' inderlomme,
og kom til og ramme æ landbetjent lige i æ hur'.
Han tørred' den af i si' ærme, og planted' den lige midt i æ bur'
og spurgt' om der var andre der hå'd no'ed og sæj'.
- Det var der æt.
Det gik hiel gal
den anden daw i æ borgerforening nede o' æ hotel,
under eventuelt.
- Æ landbetjent blev slaw'n ihjel.
- Nå...
|