Aliejens

(Carsten Knudsen)

Jeg er sikker på min nabo er fra en fremmed planet
han lister rundt i haven midt om natten, har jeg set.
Paraboler og antenner stritter op fra husets tag
i køkkenet hænger der en muddermaske på en knag.
I et vindue er der lilla lys, i et andet er det blåt
hans datter på omkring de fjorten hun er skideflot.
De er aliens, uuh
de er aliens.

Jeg er sikker på hans kone er fra en fremmed planet
for hun står og glor på stjerner midt om natten, har jeg set.
Min gamle nabo Maren Kær, hvor blev hun pludselig af
de nye de var lige pludselig flyttet ind en dag.
Hvad gemte de i haven, hvad sku' de med skovl og spade
hvad er der i komposten, er deres glade smil facade.
De er aliens, uuh
de er aliens.

Jeg er sikker på min nabo er fra en fremmed planet
han pusler i garagen midt om natten, har jeg set.
Men det er min pligt at ringe på deres dør og sige
velkommen i kvarteret, men så ka' jeg også lige
snuse rundt og finde ud af hvad de pønser på
jeg siger jeg har travlt så jeg ka' skynde mig at gå.
De er aliens, uuh
de er aliens.

Det er sikker de er aliejens i menneskebetræk
den min nabo han har på er slatten som en halvtom sæk.
Jeg er sikker på at de er noget splatterkrapyl
for de danser rundt i stuen i nogen sære lange hyl.
Jeg ved at de er aliejens i menneskeham
jeg er sikker, for den konen hun har på er alt for stram.
De er aliens, uuh
de er aliens.

Hvis jeg sku' få øje på deres grønne skæl en dag
så er jeg klar bag hækken med mit videokamera.
De er aliens, uuh
de er aliens.