Lille Lars

(Carsten Knudsen)

De tvang ham til at pisse på et el hegn
Han skreg men sagde ik' til nogen hvad der var i vejen
Snakken gik og der var nogen fik et billigt grin
For det var bare lille Lars der skreg som et svin

Han overtog gården hvor han boede sammen med moderen
Han lagde blomster henne ved graven hvor hun kom i jorden
Snakken gik og der var nogen fik et billigt grin
Hvad tror i så han laver henne på gården med alle sine svin

Han savnede så inderligt en kvinde i sit hus
Han kiggede på konerne i den lokale brugs
Så fandt han en adresse på et bureau i en avis og
skrev at han ku li natur og hun sku' ku' passe en gris

Han hentede hende henne ved et busstoppested
tasken var hendes hjem og det var alt hun havde med
Snakken gik og henne på kroen var der nogen der lo
Tror i ikke at hun bli'r jaloux på en so

Der var nogen der stod og lurede omme bag ved en hæk
De smadrede toyotaen og de skar i alle dæk
Snakken gik og der var nogen fik et billigt grin
Så i at hans bil den blev slagtet som et svin

Så rejste han med hende hjem til Thailand nogen siger
At han er en lykkelig fader til fire dreng og fire piger
Snakken gik i stå men man ku' høre en enkelt fnise
De bor vel i en bambus hytte sammen med alle deres grise