|
Finn han er altmuligmand i et lille byggefirma
han handler i Netto, ja, hans kone hedder Irma
han farer ud og ind fra sin egen matrikel
i et tempo som en radioaktiv partikel.
Der er altid noget der skal gøres, ordnes eller laves
graves, fælles, hugges eller sømmes eller saves
haglvejr, regnvejr, snestorm eller slud kan ikke
holde Finn inde, nej, Finn finder ud.
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Ja uha, han ka' ta' ve'.
Han blandede og skovlede cement til en sokkel
og bandede og svovlede af Bent, den knokkel
da han væltede stilladset så det ramte hans tå
skoen den blev rød af blod, tåen tyk og blå.
Han fandt en rulle gazebind i en gammel nødhjælpskasse
og drak en kande kaffe, røg en smøg og åd en basse
han sagde til de andre: la' nu vær' at stå og glo
og fortsatte hvor han slap, bare uden sko.
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Ja uha, han ka' ta' ve'.
Han tog en lille pause, ville ha' en cigaret
han satte sig på et søm der sad i et bræt
og én af de andre, jeg tror nok det var Skalle
stod og gav ham plaster på hans venstre balle.
Og det undrer ingen at han blev en lille smule gnaven
da han samme dag skar en finger af med motorsaven
men ind på skadestuen, nej der sku' han ikke ind
han sku' bare ha' en øl og noget mere gazebind.
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Uha, han ka' ta' ve'.
Ja uha, hvor han da ka' ta' ve'.
Men der var en morgen hvor ryggen fik et knæk
han løfted' op i Fiat'en mens konen skifted' dæk
den dag da sad han hjemme og babbed' på sin snade
den der graver med en skovl er en spade.
Men han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'
(han ka' ta' ve')
Så la' ham da det.
(han ka' ta' ve')
Han ka' ta' ve'...
|